Du skal være medlem af Herfølge Skytteforening og betale kontingent, for at få lov til at skyde hos os. Vi har dog den regel, at man kan få lov til at komme og prøveskyde 2 gange, før man melder sig ind.
Udover kontingentprisen, skal du også regne med udgift til patroner. De købes af foreningen fra gang til gang, og hvis du har nogle til overs, opbevarer vi dem for dig til næste gang du kommer.
Årligt kontingent, pr. 01-01-2023
Børne- og juniormedlemmer (under 18 år) 150 kr.
Voksen medlemmer 500 kr.
Senior medlemmer 500 kr.
Det er ikke nødvendigt at have egen riffel eller pistol, da Herfølge Skytteforening råder over et antal foreningsvåben, som medlemmerne kan benytte kvit og frit.
Skydekælderen:
Herfølge Skytteforening råder over en 15 meter indendørs bane, som er placeret i kælderen under Herfølge Skole.
Her skyder vi på papskiver om vinteren.
Vinterperioden er som regel fra september-april, men de nøjagtige datoer bliver meldt ud af formanden både her på hjemmesiden og på vores facebookside.
Svansbjeg Skyttecenter:
Herfølge Skytteforening er medejer af Svansbjerg Skyttecenter, hvor vi har vores 50 meter udendørs baner til riffel og 25 meter udendørs baner til pistol.
Her skyder vi på papskiver om sommeren.
Sommerperioden er som regel fra april-september, men de nøjagtige datoer bliver meldt ud af formanden både her på hjemmesiden og på vores facebookside.
Sikkerheden er i top. Banerne er godkendt og bliver jævnligt kontrolleret, og der er altid uddannede skydeinstruktører til stede.
Skydning larmer, derfor bruger vi altid høreværn, når vi befinder os på skydebanerne. Vi har også høreværn til dig, når du kommer og vil skyde.
Vi sælger patroner i æsker på skydebanen. Vi har forskellige typer og kaliber, alt efter hvad du ønsker at skyde, og også forskellige prisklasser.
Betaling af patroner og sodavand i foreningen sker direkte til klubkassen enten kontant eller med MobilePay.
Kaffen er gratis!
Kan man gå til skydning hvis man har særlige udfordringer. Ja - det kan man godt. Faktisk oplever flere, at de får nogle værktøjer og oplevelser under skydetræningen, som giver ekstra ro og selvtillid.
På Herfølge Skytteforenings skydebaner må der skydes med våben, som er godkendt i DGI, og korrekt indregistreret i henhold til våbenlovgivningen.